Børn og unge kan udsættes for oplevelser eller tidspunkter i livet, hvor det er svært at leve godt. Det kan være på grund af forskellige traumatiske oplevelser eller at livet er svært at være i. Disse børn og unge kan have brug for hjælp og støtte til at få bearbejdet “knuder” og frustrationer, sorg osv.
Børn kan derfor have brug for at tale med en “udenfor”, som barnet ikke er bekymret for og ikke behøver være bange for at såre. Nogle børn kan have stort behov for at tale om det svære i livet, hvis ikke der skal plantes usikkerhed, lavt selvværd, frustrationer m.m. inde i barnet.
Unge mennesker befinder sig et sted i livet, hvor mange ting forandrer sig. Tiden går fra barn til voksen og hvad der følger med af krav, beslutninger, ansvar, valg, konsekvenser, refleksioner m.m. Det kan være meget svært at følge med de skærpede krav og forventninger. Mange unge kan have problemer med identitetsdannelse og med at løsrive sig og blive voksne.
Der er forskel på hvordan terapien skal udforme sig alt efter, hvor gammelt barnet/den unge er.
Særligt sensitive børn/unge
Særligt sensitive børn er præget af et nervesystem, som er ekstra modtagelig for ydre og indre stimuli. Det er personlighedstræk, som kan være både en gave men og også en (stor) udfordring at leve med. Mange er særligt sensitive pga gener og medfødte træk andre kan blive særligt sensitiv pga traumatiske oplevelser tidligt i livet, som har påvirket nervesystemet i stor grad. Fx mange præmature børn er præget af et uroligt og modtageligt nervesystem. At være særligt sensitiv kan vise sig på mange måder og kan i løbet af opvæksten bl.a. føre til lavt selvværd og negative tanker.
Nogle gange kan det være så svært, at der er brug for hjælp til at berolige nervesystemet, bearbejde dårlige oplevelser samt skabe sig viden og strategier til at gøre hverdagen god og rar. Jeg arbejder jævnligt med særligt sensitive mennesker – børn såvel som voksne og hjælper dem til en bedre hverdag.
Se mere her: https://www.foretbedreliv.dk/saerligt-sensitiv/
Se mere om særlig sensitivitet på https://hsp-foreningen.dk.
Hvordan arbejder jeg?
At arbejde med børn er anderledes end voksne. Udover samtale bruger jeg i terapien med børn og unge metoder som tegning, historiefortælling, sandplayterapi m.m.
Samtale: Psykoterapien kan bestå af samtale og vil tage udgangspunkt i det, barnet har brug for at få snakket om og inspireret af den franske børnelæge Francoise Dolto og hendes elev Caroline Eliacheff måde at snakke med børn på. Jeg vil snakke om med dit barn om, barnets oplevelser i sit liv og det selv. Vi vil snakke om, hvilke følelser barnet har og hvad der mærkes i kroppen. Vi vil snakke om strategier for at takle de oplevelser livet byder m.m.
Sandplayterapi: Når børn bearbejder gør de det bl.a. gennem leg. Her kan sandplay være en god måde, da barnet får mulighed for at bearbejde de oplevelser, som ligger inden i, uden at skulle sige noget. Ofte har børn ikke ord for det som er indeni. De mærker og handler bare. Dit barn vil i sandplayterapien gøre præcist det, som det har brug for at gøre uden krav om at fortælle, hvad det handler om. Dette vil løsne de konflikter barnet har indeni og gøre det gladere, mere tilfreds og udvikle større selvværd og selvtillid.
Historiefortælling: Et barn, som har oplevet traumatiske hændelser i livet, kan være præget af disse hændelser uden at vide det. Der kan være følelser bundet til disse hændelser, som forhindrer barnets sunde udvikling. Via historiefortælling/spædbarnsterapi kan jeg fortælle barnet om disse hændelser og sætte ord på, hvordan barnet kan have haft det. Når barnet føler sig set og oplevet, vil de gamle hændelsers følelser opløses og der vil skabes rum for en sund og positiv udvikling.
Tegne: Tegninger skaber et billede af hvad der sker indeni og kan være både forløsende og oplysende for barnet.
Nerveregulerende terapi: Når et barn udsættes for traumatiske oplevelser, forstyrres nervesystemet. Når først nervesystemet er i ro, skabes der indre ro og overskud, og dermed trivsel og udvikling.
Se mere under spædbarnsterapi eller sandplayterapi.
Jeg samarbejder med forskellige kommuner og på tværs af kommunegrænser samt tværfagligt. Spørg familiens sagsbehandler/rådgiver i jeres bopælskommune om I kan få støtte til samtale og psykoterapi hos en psykoterapeut MPF.